Nokia N91 8GB - Bithastigheder

background image

Bithastigheder

Når lydfiler bliver kodet, afhænger lydkvaliteten af, hvilken
samplefrekvens og bithastighed der bruges til kodningen.
Samplefrekvens angives i antal tusinde samples pr. sekund
(kHz), og for musik på cd ligger samplefrekvensen fast på

44,1 kHz. Bithastighed angives i kilobit pr. sekund (Kbps).
Jo højere bithastighed, desto bedre bliver lydkvaliteten.

Det nødvendige kvalitetsniveau afhænger af dine behov,
de anvendte hovedtelefoner og baggrundsstøj. For
MP3-filer giver en bithastighed mellem 128 og 192 kbps
som regel et tilfredsstillende resultat, hvis du vil lytte til
popmusik på enheden. WMA eller AAC giver et resultat af
tilsvarende kvalitet ved lidt lavere bithastigheder
(96-160 Kbps). Variationer af AAC, f.eks. AAC+ og
optimeret AAC+ (eAAC+), giver lyd i cd-kvalitet med
bithastigheder helt ned til 48 Kbps. Klassisk musik og
musik med mange nuancer kræver sædvanligvis højere
bithastighed end almindelig popmusik.

For tale eller andre lydkilder, hvor lydkvaliteten er mindre
vigtig end hensynet til harddiskforbruget, kan du anvende
bithastigheder mellem 8 og 64 Kbps. Ved lave
bithastigheder giver WMA og AAC sædvanligvis bedre
resultater end MP3.